Mindet har altid været at naturligt mødested

I de kommende år bliver landets højeste kontorhøjhus bygget på Mindet 6 i Aarhus. Huset får navnet Mindet, og historien om det sted, højhuset bliver bygget, strækker sig langt tilbage i tiden og viser, at stedet har været et samlingssted for mennesker igennem generationer og atter generationer.

Mindet ligger i dag midt i Aarhus Havn, men stedet var et centrum, mennesker mødtes for at handle, før Aarhus overhovedet blev en by.

Byen med navnet Aarhus har været kendt siden 900-tallet, mens man ved, at der er blevet handlet ved udløbet af Aarhus Å så tidligt som i 770’erne.

Her opstod de første anløbspladser til skibe ved Mindets sandbanker, og som årene gik, voksede der en by op rundt om havnen ved åen, en by der hedder Aarhus i dag og Árós før det.

Árós betyder i øvrigt “åens munding” på oldnordisk, og havnen ved åens udløb har historisk heddet “Mindehavnen” eller “Mindet,” der på oldnordisk betyder mundingen.

Dem, der boede i området omkring Mindet, kunne sejle på Aarhus Å via mundingen, mens handelsfolk, og fjender, der kom til langvejs fra, skulle gennem mundingen, hvis de ville videre ind i landet.

Det betød blandt andet, at vikingerne nød godt af mindehavnen. De kunne have deres flåde liggende i åen, skjult fra havsiden, klar til at sejle ud og møde fjenden, hvis det blev nødvendigt.

Havn med vokseværk

Der har altså været liv og handel omkring Mindet i århundreder, og som årene gik, voksede byen omkring havnen, og Mindet, sig større og større.

Selve havnen lå langs åen helt ind til 1800-tallet, på åens nordlige side, op til den gade, vi i dag kender som Immervad. Byen voksede, det samme gjorde handlen, og den lille havn ved åen blev mindre og mindre brugbar.

Man forsøgte at imødekomme problemerne ved at udvide indsejlingen til flodhavnen, der efterhånden strakte sig ud i selve havet, men det var stadig svært for især de store sejlskibe at sejle helt ind i havnen.

De logistiske begrænsninger betød, at bystyret i Aarhus i 1841 accepterede, at der blev anlagt en kysthavn ved byen. På den måde kunne Aarhus ride med på den transportbølge, der opstod i retning mod England, efter at Storbritannien i 1828 åbnede for kornimport fra udlandet, og i 1854 tillod, at transporten af kornet skete på udenlandske skibe.

Byens bedre borgerskab valgte at skyde penge i projektet, der skulle sikre, at Aarhus fik en ny, mere moderne havn, og investorerne krævede, at havnebassinnet blev så dybt, at store skibe i fremtiden kunne anløbe Aarhus. Med bystyrets accept og økonomien på plads, kunne byggeriet gå i gang.

Den nye handelsplads

Arbejdet med at udvide havnen startede i 1845 og fortsatte til 1861, hvor den nye havn kunne åbne. Bare et år senere kom jernbanen til Aarhus, og de to begivenheder fik stor betydning, for både havn og by.

Havneudvidelsen og togforbindelsen betød, at Aarhus blev den centrale havn for store dele af Jylland, og flere skibe sejlede herefter fra Aarhus mod Storbritannien med blandt andet korn.

Aarhus havde konkurrence på den front, fra både Rusland og USA, og da Esbjerg Havn åbnede i 1868, kunne Aarhus Havn ikke længere forblive den vigtigste danske havn til fragt af varer mellem Danmark og Storbritannien.

Havnen i Aarhus forsvandt dog ikke fra landkortet af den grund, da andre varer fremadrettet fik mere opmærksomhed, blandt andet gødning, foderstoffer og forskellige former for byggematerialer.

I takt med at havnens popularitet voksede, blev der også opført flere og flere industribygninger i området, og det betød, at der i 1926 blev skrevet et nyt kapitel i Mindets historie.

De Fem Søstre

I 1926 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at Jydsk Andels-Foderstofforretning (i dag DLG) ville bygge et nyt, stort anlæg på havnen. Byggeriet varede i to år, mundede ud i nordens største siloanlæg i beton og bestod af to særskilte bygninger, der blev forbundet med en bro over den vej, der i dag hedder Sydhavnsgade.

Den ene bygning er i dag kendt som De Fem Søstre. Den var 33 meter høj og blev opført til kornoplag og foderblanding. Den ydre facade bestod af fem ens gavle, hvilket var årsagen til at bygningen i folkemunde fik navnet De Fem Søstre. Der, Mindet 6 ligger i dag, lå den anden bygning, et oliekagepakhus, og hele anlægget blev officielt indviet i maj 1928.

Det er ud, og op, fra det flade oliekagepakhus i to etager, højhuset Mindet nu bliver bygget, og af respekt for områdets historie bliver en del af den eksisterende bygning stående og anvendt i fremtiden.

Det nye Mindet

Kontorhøjhuset Mindet kommer til at stå som en samlende faktor i forhold til byens historie og fremtid.

Der er sket meget, siden der blev trukket sejlskibe op på sandbankerne ved Mindet, og Aarhus Havn har i dag en helt anden funktion, end den havde, da De Fem Søstre i sin tid blev bygget. Den nordlige del af havnen er blevet til Aarhus Ø, mens sydhavnen er på vej til at blive en blanding af erhverv, kultur og iværksætteri.

Mindet kommer til at stå midt mellem den nordlige og sydlige del af havnen. Her har mennesker gennem historien samlet sig for at handle, og Mindet kommer også i fremtiden til at være et knudepunkt for handel og vandel, nu i nogle helt andre rammer.

Kilder:

Aarhuswiki.dk/wiki/Aarhus_Havns_Historie

Danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bytyper-havnen-i-byen-historien-om-aarhus-havn/

Aarhushavn.dk

Havnebilleder – 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016

https://denstoredanske.lex.dk/Aarhus