Fremtidssikret
Historien bevares
Mindet står der, man i 1926 og 1927 opførte en foderstofbygning, og i stedet for at rive alt det oprindelige ned, bevares så meget af den eksisterende bygning som muligt.
Det, der står tilbage af den eksisterende bygning bliver moderniseret. På toppen anlægges de Lindehaven, og udenfor opstår et åbent torv med plads til alle.
Den eksisterende bygning vil i fremtiden huse spisesteder, butikker og andre forretninger.
De virksomheder nyder godt af, at op mod 2000 mennesker har deres daglige gang i Mindet, og at området ved Mindet bliver tæt forbundet med byen.
Bliv lejer i den eksisterende bygning
Så meget af den eksisterende bygning som muligt er bevaret og transformeret, fra foderstoflager til topmoderne erhvervsudlejning, der giver dig alle de fordele, du altid får af at være lejer hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Den eksisterende bygning er egnet for alle former for liberale erhverv, fra tandlæger til frisører såvel som butikker, caféer og restauranter.
Transformationen af Mindet
Forvandling
Det ville være det nemmeste at jævne den eksisterende bygning med jorden og bygge et højhus på stedet.
Men hvis vi gjorde det, ville en vigtig del af industrihistorien på Aarhus Havn forsvinde sammen med en bygning, der har nogle unikke kvaliteter, som vi har valgt at bevare.
En af de kvaliteter er højden på rummene, der spænder mellem fire og fem meter fra gulv til loft. En anden er de betonsøjler, der løber igennem bygningen, og som i fremtiden kommer til at give de nye lokaler en ny identitet.
”Vi laver en stor betonvæg, fordi den skal være med til at støtte den oprindelige bygning. Betonvæggen er et konceptuelt greb, hvis funktion er at adskille nyt og gammelt men samtidig konstruktivt få den gamle bygning til at blive stående, hvor den gør, mens højhuset bygges.”
Jan Olsen, arkitekt - Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Et naturligt samlingspunkt
Forbundet til de Lindehaven og det åbne torv
På taget af den eksisterende bygning ligger de Lindehaven og rundt om bygningen et åbent torv.
Både have og torv er offentligt tilgængeligt, og hensigten er, at området omkring Mindet får et naturligt samlingspunkt, hvor man kommer for at spise, handle og slappe af.
Haven vil være fyldt med grøn beplantning, væksthuse og siddepladser, og fra torvet får du adgang til de virksomheder, der kommer til at være i den eksisterende bygning.
Den eksisterende bygning
Jydsk Andels-Foderstofforretning (i dag DLG) byggede i 1926 og 1927 Nordens største siloanlæg i beton på Aarhus Havn med et tilhørende foderstoflager. Det er her, ved lageret, Mindet blive bygget.
Selve Mindet ligger der, hvor Aarhus Å løber ud i havet, og navnet Mindet betyder på oldnordisk mundingen. Man ved, at der fra 900-tallet blev handlet ved denne munding, hvor skibe lagde til ved sandbankernes udløb, og som årene gik, opstod der en by, der først hed Árós og siden Aarhus, omkring åhavnen.
Byen voksede sig større og større, men der har gennem alle årene foregået handel omkring Mindet, og det vil der også i fremtiden. Den eksisterende bygning forsvinder heller ikke helt. Den bliver blot en del af landets højeste erhvervsbygning.