Jyske Bank sigter højt i Aarhus – flytter ind i Mindet

Jyske Bank i Østergade lægger an til en strategisk flytning og har netop sat sin underskrift som lejer på tre etager på Mindet.


Strategisk flytning med potentiale til mere


Jyske Bank bliver lejer af i alt 3.580 kvadratmeter på 11.-13. etage, og at det netop bliver i vores prominente etagemeter i Mindet, er ikke uden grund.


”Vi har her i afdelingen i Østergade længe været på udkig efter passende rammer for vores kunder og kolleger. Og da vi første gang hørte om ’Mindet’ spidsede vi ører og fokus. Vi er derfor meget stolte og glæder os helt ubeskriveligt til at indtage de imponerende kvadratmeter – med stort udsyn,” siger erhvervscenterdirektør i Jyske Bank Aarhus, Klaus Stampe.


At flytte fem afdelinger fra Østergade med Privat, Private Banking, to erhvervsafdelinger og Jyske Realkredit og samle dem på en ny måde med større synergier og stærkere forretningsfokus, er, ifølge Klaus Stampe en strategisk milepæl og en cementering af Jyske Banks tilstedeværelse som en stor og professionel bank i Aarhus. 


”Vi forventer, at den fornyede energi og arbejdsglæde får en afsmittende effekt i dagligdagen og på forretningen. Sagt på en anden måde, så vil de kommende nye og imponerende rammer og forhold være en enorm energibooster for vores kolleger og vores kunder.”


Mødelokaler med nye højder

Klaus Stampe understreger, at der vil blive indrettet rummelige og behagelige mødelokaler til kunderne, hvorfor besøg og kundemøder vil blive løftet til nye højder – både i ordets egentlige og overførte forstand – om end der stadig er et par år til, at lejemålet står klart.


Mindet er et af Aarhus’ mest ambitiøse byudviklingsprojekter med fokus på moderne rammesætning og stilfuld folkelighed, hvilket især har appelleret til Jyske Bank.


Mindet, der kommer til at ligge centralt placeret ved havnefronten, tæt på Dokk1 og Aarhus’ centrum, er tegnet med fokus på arkitektonisk kvalitet og æstetik. Det kommende miljø og liv i stueetagen og på gadeplan med butikker, caféer og barer vil også være med til at levendegøre det nye område.


Vores udlejningschef Dennis Thonsgaard, Ejendomsselskabet Olav de Linde, udtaler:


”Vi er stolte af at kunne byde Jyske Bank Aarhus velkommen som en del af Mindet. Deres beslutning om at etablere sig i Mindet vidner om stedets store potentiale og styrker den langsigtede udvikling af området med en levende og blandet bydel med både erhverv og kultur.”


Seneste nyt
fra mindet

Se flere nyheder

Jyske Bank sigter højt i Aarhus – flytter ind i Mindet

Tag med på en eksklusiv tur på byggepladsen!

Internationalt advokatfirma flytter ind